Bæredygtighed

Bæredygtighed er på alles læber

Jeg driver en lille enmandsvirksomhed og er derfor ikke omfattet af kravene til rapportering om bæredygtigheds-tiltag.

Men jeg har da rent faktisk gjort nogle tiltag. Nogle af disse vedrører både boligdelen og erhvervsdelen af ejendommen, hvorfra jeg driver virksomheden, og denne del kan derfor ikke nøjagtigt afrapporteres, men tingene hænger jo tæt sammen

Ejendommen / energi

Ejendommen opvarmes med el og vi har:

  • Installeret 3 varmepumper i stedet for elradiatorer
  • Sænket rumtemperaturen 3-4 grader 
  • Udskiftet al belysning til LED-lys
  • Sørget for, at vi udelukkende får el fra vindstrøm (bortset fra den strøm, vi producerer på solcellerne)
  • Installeret solceller på taget, som producerer en del af elforbruget
  • Udskiftet begge vandvarmere til mindre og ECO og A+-kategoriserede vandvarmere.

Indførsel af onlinemøder

Tidligere blev møder holdt fysisk. I dag afholdes ca. 60% af møderne digitalt, via et digitalt mødesystem (Teams og Zoom). Det betyder mindre transport for både kunderne og undertegnede og dermed også et mindre CO2-aftryk. Transport til de møder, jeg trods alt kører til, foregår i el-bil, som primært oplades via solcellerne.

Fra print til papirløs

Tidligere betød hver ejendomshandel (som jeg håndterer 100-150 af om året) print af gennemsnitligt 500-600 sider til mig og et tilsvarende antal til kunderne. I dag printes intet. Når sagen slutter, modtager kunden i stedet en USB med alle dokumenter, frem for en mappe med print.

Auto-sluk

Der er monteret auto-sluk på alle skærme og printere for at minimere unødvendigt energiforbrug.

Miljøvenlig rengøring og vask

Vi bruger grøn rengøring i virksomheden.
Vi har udskiftet papirhåndklæder med bomuldsvaskeklude, som naturligvis vaskes grønt.